Public Service – for interessegrupper – og nørder

Medieforhandlingerne er i gang – knivene er fremme og snart begynder blodet at dryppe – og der er tilsyneladende ikke tvivl om at noget skal ske. DR skal beskæres og trimmes – fordi det er blevet for stort, for dyrt og fordi det ikke leverer varen, men hvad DR så skal levere – og ikke levere – er temmelig uklart. Men alle er tilsyneladende også enige om at hverken licensen eller public service delen skal gøres mindre – men hvad betyder det?

Der er en stribe ‘plusord’ i omløb i denne debat – og mange gange kommer det ikke videre.

De unge‘ er naturligvis et plusord – hvem vil ikke gerne gøre noget for ungdommen – ikke mindst fordi de unge jo alligevel gør som de vil. Og vi risikerer som samfund derfor at de agerer på en anden måde end ‘vi’ vil.

Det lokale’ er et plusord – og her er f.eks. socialdemokratiet på vej ind i en typisk standard reaktion. ‘Vi må styrke det lokale’!

Men der er også ord som er fraværende: ‘public service for interressegrupper‘ eksisterer f.eks. ikke.

Interessegrupper er jo i dag spredt ud over landet – og måske er der ikke mere end 40.000 indenfor et bestemt område på landsplan – men det er nu faktisk også mange mennesker. Men de opfylder ikke f.eks. DRs nuværende public service definition: ‘noget der samler nationen’ – altså programmer med Matador-effekt. Men spørgsmålet er hvorfor det er blevet den eneste public service definition. Svaret er nok at store tal altid virker overbevisende.

Man skulle – efter min mening – hellere snakke om public service for interessegrupper end om mere lokalradio og -TV. De lokalmedier som allerede eksisterer er jo for det meste lokale kloner af P4 eller P3 – hvilket kan være ok i et vist omfang. Men det giver ikke generelt mere public service.

Hvor er programmerne for lystfiskere, for skakspillere, for dem der er interesserede i lyrik eller ballet, for dem der er interesserede i jazz eller i klassisk musik eller i verdensmusik?

Det spændende er at den slags ‘formattering’ i dag ikke er noget problem distributionsmæssigt – hvis man vel at mærke vil satse på internet radioer og videoplatforme i stedet for FM og DAB (som jo har begrænset rækkevidde og kun kan gøres nationale ved at opbygge store netværk).

På internetbårne medier er man globalt tilgængelig – uden ekstra udgift til sendemaster – og interessegruppe radio – og TV- kan derfor etableres for relativt små omkostninger. Som Streamsound.dk – for eksempel.

Men det koster naturligvis ressourcer (og betaling af rettigheder) at producere programmerne i et rimeligt omfang. Lav derfor den public service pulje med åben tilgang, og sæt en produktionsbølge i gang på disse områder, hvor der er rigtig mange interessenter. Det fortjener danskerne.

Bent-Erik Rasmussen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *