En medieverden i opbrud

Hvor ender det hele henne?

I Danmark er vi ikke vandt til at der træffes reelt vidtrækkende beslutninger. De har jo altid både positive og negative aspekter – afhængigt af hvor man anskuer dem fra – så efter en lang debat sker der ofte ikke noget.

Mette Bocks medieudspil er imidlertid et oplæg til en vidtrækkende ændring. Og den verbale kamp er tydeligvis også i gang.

Beslutningen om at beskære DR skyldes formentlig mange ting, men en hovedårsag er nok den lukkethed og selvcentrering som institutionen har udvist i det seneste årti. Og det dobbelte armslængdeprincip har gjort at institutionen har udviklet en uimodsagt selvcentreret selvforståelse. Kulturministeriet kan udstikke public service rammer, men må ikke gå ind i en diskussion af det konkrete indhold. Så diskussionerne må have koncentreret sig om statistik – og det kan enhver kompetent redaktør få til ‘at passe’ (jeg har været redaktør i en årrække og ved hvordan man laver disse opgørelser). Og samtidig må Bestyrelsen faktisk heller ikke beskæftige sig med konkrete programmer. Så driftsledelsen – Generaldirektøren og den 150 mand store chefredaktion – har selv kunnet bestemme.

Derfor er vi heller ikke vant til at tage den diskussion der handler om ‘hvilke programmer og programtyper skal DR rent faktisk producere?’ – så det vil formentlig blive en både luftig og flydende debat der kommer nu, hvor DR er blevet bedt om at ‘redefinere sig selv’.

Samtidig indbydes eksterne private aktører til at ‘komme på banen’.

Som ekstern leverandør skal man imidlertid tænke sig godt om før man investerer store ressourcer og sig selv i denne proces. For med et åremålsdefineret udbud risikerer man ved udbudets udløb at miste sin forretning med et slag – fordi man kan tabe en konkret udbudsrunde, og der ikke er andre aftagere.  så i det lille land danmark er det alt eller intet. Jeg har prøvet det – producerede i tre år alle de klassiske TV programmer til DR2 – men en strukturændring i DR – sammen med en nedprioritering af området – fjernede med et slag det eksterne produktionsområde. Det kunne også ske for Radio 24/7 som jo snart skal ud i en udbudskamp. Og selvom mange mener de har gjort det godt og har fordelen af at være etableret (kraftigt hjulpet af en meget gavmild iværksætterydelse) så er intet sikkert. Og kampen står ikke om at kapre brugere – men om at kapre politiske støtter.

Men måske kan der etableres andre modeller.

Streamsound vil helt sikkert ‘fiske’ i dette vand. Det er jo en etableret opfattelse at musikken spiller en vigtig rolle i Public Service spektret. Og den markante annoncerede forøgelse af Public Service puljen (til alle medieformer) er – set fra dette perspektiv – meget positiv.

BE

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *