1. del Howard Goodalls og BBCs musikhistorie

Tidsperiode: fra begyndelsen til ca. 1600

Musikperiode: fra græske dramaer via Gregoriansk sang og til renaissancen

Komponister: Leonin og Perotin, Guillaume de Machaut, John dunstable, Josquin Desprez, Palestrina, John Dowland og William Byrd

Vi begynder ved begyndelsen – det græske drama og den gregorianske sang – efterfulgt af den flerstemmige udvikling i renaissancen. Men hvordan skete det egentlig?

Hvem fandt på at synge flerstemmigt . Og hvordan lød det i begyndelsen?

Det får du altsammen svar på i denne udsendelse, som er en spændende rejse tilbage til netop – begyndelsen.

2. del Howard Goodalls og BBCs musikhistorie

Tidsperiode: ca. 1600 til ca. 1750

Musikperiode: Barokken

Komponister: Corelli, Vivaldi, Bach, Handel, Telemann, Scarlatti, Pachelbel, Purcel

Oplysningstiden kalder vi den periode i den europæiske kulturhistorie, der strækker sig fra cirka 1690 og frem til 1789. Her satte man spørgsmålstegn ved århundrede gamle forestillinger. Støvede dogmer om samfundets politiske og religiøse fordeling af magt kom under beskydning. Oplysningens måde at tænke på var kritisk og fordomsfri. Den rummede en klippefast tro på menneskets evne til gennem viden og erfaringer at gennemskue verdens sammenhænge.

Det var også tiden der så en voldsom udvikling af instrumentalmusikken, og de første tegn på det som senere blev det moderne orkester.

Det var en tid, hvor musikken blev transformeret fra en privat ting til en offentlig affære ved hoffet eller i kirken. Komponister som Corelli, Vivaldi, Bach, Handel og Scarlatti gav musikken et voldsomt skub fremad.

Og det rigtig sjove er, at den tids musik stadig virker forfriskende nutidig.

 

 

3. del Howard Goodalls og BBCs musikhistorie

Tidsperiode: ca. 1750 til ca. 1850

Musikperiode: wienerklassikken og den tidlige romantik

Komponister: Haydn, Mozart, Beethoven, Schubert, Mendelsohn, Chopin og Schumann

Vi bevæger os fremad til perioden fra 1750 til 1850 – og nærmer os den musik som er den vi i dag meget ofte hører i koncertslene – den wienerklassiske musik med Mozart, Haydn og Beethoven – og den tidlige romantik med Schubert, Paganini, Mendelssohn, Chopin og Schumann.

Hvad handlede forandringerne om – hvordan blev musikken anderledes?

Og hvad skete der i samfundet som helhed – med de store revolutioner, krige og ikke mindst Napoleons lyst til at dominere.

En fantastisk tid – og der blev skabt fantastisk musik!

 

 

4. del Howard Goodalls og BBCs musikhistorie

Tidsperiode: ca. 1830 –  ca. 1900

Musikperiode: Romantikken

Komponister: Berlioz, Tjajkovskij, Brahms, Verdi, Wagner og ikke mindst Liszt plus mange flere f.eks. Bizet, Dvorak

Ifølge Howard Goodall bliver musikken ‘super-charged’ her i anden halvdel af 18 hundred tallet. Alt blev større – orkestret, følelserne – og publikum. Og det er i den periode komponisterne skabte den lyd som vi i dag kender så godt både fra koncertsalene, fra CD’erne – og fra biograferneOg alt dette samtidig med at man kan finde mange spor af den udvikling i senromantikken som udviklede sig henimod en sprængning af harmonikken og en ændring i den måde man hørte musikken på. Og midt i det hele Liszt, som goodall tildeler en meget større rolle i musikhistorien end som den klaverløve mange kender. Og så var det i slutningen af denne periode man opfandt teknikken med at optage musik mekanisk – en revolution i sig selv.

 

5. del Howard Goodalls og BBCs musikhistorie

Tidsperiode: ca. 1880 – ca. 1930

Musikperiode: Senromantikken og Modernismens første periode

Komponister: Et mylder af komponister: Claude Debussy, Erik Satie, Maurice Ravel, Vidor, Saint Camille-Saëns, Gabriel Faure, Gustav Mahler, Benjamin Britten, Richard Strauss, Nikolaj Rimskij-Korsakov, Arnold Schoenberg, Mussorgskij, Stravinskij, Elgar, Vaughan Williams, Gustav Holst, Edvard Grieg, Jean Sibelius, Rachmaninov, Pucini o.s.v.

Tiden op til og i begyndelsen af det 19. århundrede var en voldsom udvikling – revolutioner, krige, og et veludviklet forlystelsesliv – og det kunne høres i musikken, Og fra at være en relativt international isme-udvikling blev det tydeligt at der var nationale forskelle med hver deres udvikling. Frankrig, england, Italien, spanien – og ikke mindst Rusland meldte sig ‘på banen’ – og havde komponisterne til det.

Opfindelsen af optageteknikken revolutionerede musikken – og det tiltog jo som bekendt senere.

I denne periode begyndte Jazz’ens udvikling at vise sig – en udvikling sideløbende med en samfundsudvikling, der ikke havde set sin lige tidligere.

En fantastisk periode – og det afspejles i en meget spændende udsendelse.

6. del Howard Goodalls og BBCs musikhistorie

Tidsperiode: ca. 1930 til  ‘i går’

Musikperiode: Goodall kalder denne periode ‘The Popular Age’ – andre kalder den modernismens anden periode – det kommer an på synsvinkel – og så var det den periode hvor der rigtig kom fart på Jazzen og populærmusikken i den mange former – bl.a. med The Beatles.

Komponister: Gerswin, Arnold Schoenberg, Anton Webern, Alban Berg, Kurt Weil, Prokofiev, Schostakovic, Bela Bartok, Aron Coplan, Milton Babit, Bob Dylan, Lennon & Mcartney, John Cage, Steve Reich, Philip Glass – og mange flere.

Den klassiske musik udvikles  til ekstrem modernisme – og samtidig udvikles jazzen, musicalen, og i halvtredserne den ungsomdavendte pop og senere rock musikken. Beatlemania fænomenet opstår og mens både publikum og de mange musikgenrer udvikler sig ser vi i dag et spekter af stilistiske muligheder – og aktørerne – musikerne og komponisterne låner – igen – af hinanden så vi i dag kan møde klassiske slementer i den avancerede rock og rytmiske elementer i den nye klassiske musik – virvar eller syntese?

Goodall manøvrerer fint igennem de mange stilskift og musikalske og samfundsmæssige skift – noget af en bedrift. Man lærer kort sagt noget – og undertiden bliver man vildt overrasket.

Og han slutter med en vigtig påmindelse: hør godt efter!