Public Service – for interessegrupper – og nørder

Medieforhandlingerne er i gang – knivene er fremme og snart begynder blodet at dryppe – og der er tilsyneladende ikke tvivl om at noget skal ske. DR skal beskæres og trimmes – fordi det er blevet for stort, for dyrt og fordi det ikke leverer varen, men hvad DR så skal levere – og ikke levere – er temmelig uklart. Men alle er tilsyneladende også enige om at hverken licensen eller public service delen skal gøres mindre – men hvad betyder det?

Der er en stribe ‘plusord’ i omløb i denne debat – og mange gange kommer det ikke videre.

De unge‘ er naturligvis et plusord – hvem vil ikke gerne gøre noget for ungdommen – ikke mindst fordi de unge jo alligevel gør som de vil. Og vi risikerer som samfund derfor at de agerer på en anden måde end ‘vi’ vil.

Det lokale’ er et plusord – og her er f.eks. socialdemokratiet på vej ind i en typisk standard reaktion. ‘Vi må styrke det lokale’!

Men der er også ord som er fraværende: ‘public service for interressegrupper‘ eksisterer f.eks. ikke.

Interessegrupper er jo i dag spredt ud over landet – og måske er der ikke mere end 40.000 indenfor et bestemt område på landsplan – men det er nu faktisk også mange mennesker. Men de opfylder ikke f.eks. DRs nuværende public service definition: ‘noget der samler nationen’ – altså programmer med Matador-effekt. Men spørgsmålet er hvorfor det er blevet den eneste public service definition. Svaret er nok at store tal altid virker overbevisende.

Man skulle – efter min mening – hellere snakke om public service for interessegrupper end om mere lokalradio og -TV. De lokalmedier som allerede eksisterer er jo for det meste lokale kloner af P4 eller P3 – hvilket kan være ok i et vist omfang. Men det giver ikke generelt mere public service.

Hvor er programmerne for lystfiskere, for skakspillere, for dem der er interesserede i lyrik eller ballet, for dem der er interesserede i jazz eller i klassisk musik eller i verdensmusik?

Det spændende er at den slags ‘formattering’ i dag ikke er noget problem distributionsmæssigt – hvis man vel at mærke vil satse på internet radioer og videoplatforme i stedet for FM og DAB (som jo har begrænset rækkevidde og kun kan gøres nationale ved at opbygge store netværk).

På internetbårne medier er man globalt tilgængelig – uden ekstra udgift til sendemaster – og interessegruppe radio – og TV- kan derfor etableres for relativt små omkostninger. Som Streamsound.dk – for eksempel.

Men det koster naturligvis ressourcer (og betaling af rettigheder) at producere programmerne i et rimeligt omfang. Lav derfor den public service pulje med åben tilgang, og sæt en produktionsbølge i gang på disse områder, hvor der er rigtig mange interessenter. Det fortjener danskerne.

Bent-Erik Rasmussen

Medieforliget 2018 – betyder det noget for musiklivet?

Der skal forhandles ny medielovgivning her i foråret – og det bliver spændende. I fokus står public service – og i den sammenhæng naturligvis DR, DRs størrelse – og om der skal være public service udbydere ved siden af DR.

På musikområdet har vi i øjeblikket kun DR – og så naturligvis de store streamingtjenester – som imidlertid er meget internationalt orienteret og indrettet på de store mainstream målgrupper.

Men Public service delen handler om hvad der er vigtigt for danskerne, og herunder de grupper af  danskere der har specielle musikinteresser (og dem er der mange af) – og hvad der iøvrigt betyder noget i forhold til det danske musikliv.

Jeg vil komme tilbage til dette emne løbende fordi Streamsound netop befinder sig i dette fokusområde. Men en markant ændring til det bedre ville være den opskrivning og omdefinering af Public Servide puljen som er blevet foreslået. Public Service puljen betales af den licens alle danske medieforbrugere betaler til. Og formålet med den er at understøtte udvikling af public service programproduktion.  Problemet er imidlertid at den i dag er for lille – og iøvrigt øremærket til TV programmer der skal sendes på eksisterende og veletablerede TV kanaler. Hvis man tænker sig om forekommer det absurd at forestille sig en rivende udvikling bundet til et ‘gammelt’ medie som TV og styret af de eksisterende udbydere – uden konkurrence. Det virker ikke gennemtænkt. Streamsound er en ny og lille udbyder, der bygger på den nye teknologi og som derfor kan levere meget selv med begrænsede ressourcer. Og streamsound henvender sig til de medier som i dag er dem der bruges – PC, tablets og smartphones. Og der er sikkert flere indholdsleverandører derude.

Streamsound fokuserer på vigtige musikområder som i dag er mediemæssigt underbelyst – klassisk musik, jazz, verdensmusik o.s.v.) men som der rent faktisk er mange mennesker der interesserer sig for.  vi har jo et meget aktivt musikliv – det ses bare ikke i medierne. 

Men produktion koster ressourcer – tid og penge og derfor vil det nye forslag give en markant ændring til det bedre på området.

BE

Musik skal høres!

– og Streamsound tilbyder netop muligheden for at lade musikken strømme.
Radio i dag er meget mere end en elektronisk boks med en antenne og en tænd/sluk knap og en fast plads på hylden. Stort set alle har i dag en radio i lommen – måske uden at vide det. Vores smartphones og tablets er ideelle netradioer. Måske er lyden i de små indbyggede højttalere ikke den største og flotteste – men den er der altid og kan meget let forbedres med et par hovedtelefoner eller en blutooth forbindelse til hifi anlægget og så er det pludselig højkvalitets hifi.