Valdemar Lønsted, der har skrevet den største danske bog om Schubert, skriver i en artikel i Information:

»Hvem formår at lave noget mere efter Beethoven?« sagde den unge Schubert til en skolekammerat.

Det gjorde han i høj grad selv. Schubert kom hurtigt og temmelig mirakuløst til at komponere lieder, en genre som ingen – heller ikke Beethoven – har kunnet bringe op på et tilsvarende niveau. Cyklussen Winterreise er kulminationen i dette fabelagtige skaberværk.

En lied er en klaverledsaget sang til et digt på tysk. Der findes 634 overleverede lieder fra Schuberts hånd, den tidligste fra da han var 12, den sidste fra kort før han døde som 31-årig. Han blev allerede dengang lovprist som liederfyrsten, men sandheden var, at Schubert allerede fra sin forbløffende produktive barndom og ungdom demonstrerede en enorm alsidighed.

Blandt de mere bemærkelsesværdige værker er strygekvartetten ’Døden og pigen’, messen i Es-dur, de tre sidste klaversonater, symfonien i h-mol ’Den ufuldendte’ og den romantiske opera Fierrabras.

Schuberts liedkunst er vokal kammermusik, for han skabte et ligeværdigt og dynamisk forhold mellem sangstemmen og klaveret. Sangeren kan udtrykke det lyriske jeg, og over for det indtager klaveret forskellige modsvar eller holdninger.

Man kan undertiden få det indtryk, at der står to personer tæt ved hinanden, så selvstændigt optræder klaveret, som i den elskede serenade ’Ständchen’ fra cyklussen Schwanengesang. Eller i ’Pause’ fra cyklussen Die schöne Müllerin, hvor sanger og klaver skiftevis mødes og skilles, med hver sin musik i opgivelsens stund og sammen i de nostalgiske tilbageblik.

De første genistreger kom dumpende, da han var 17-18 år, ’Gretchen am Spinnrade’ og ’Erlkönig’, begge til digte af Goethe. Sangene handler om mennesker i krise, og det er især klaveret, der fremmaner det musikalske psykodrama. Spinderokkens kværnen i det fortabte unge pigesind og hestens hidsige galop under elverkongens lokkende fangerarme om det døende barn.

Schuberts mest fremtrædende talent var muligvis det melodiske, som var langt større end Beethovens. Hos Schubert vælder melodier af højeste kvalitet frem, helt spontant, som insekter der lægger æg, i tusindvis, i millionvis. De bare kommer. Ofte er det lange melodier, som har svært ved at gøre sig færdig, gentager sig med små forandringer igen og igen.

Dette mægtige melodiske åndedræt er uløseligt forbundet med et andet hyppigt forekommende træk ved Schubert. Det er undertiden, som om man træder ind i andre tidsrum i hans musik. At tidsfornemmelsen opleves statisk eller cirkulær i stedet for lineær. Her spiller rytmen en væsentlig rolle, for med dens opdelinger, forandringer, skift og uligheder udfolder den sig i tiden.

Rytmen og dens artikulation er derfor også et uhyre stærkt, men desværre ofte mindre fokuseret udtryksmiddel, når Schuberts musik opføres. Og et tredje særpræg ved Schubert er hans mirakuløse harmoniske fantasi. Hvis man lytter til ‘Impromptu’ i Ges-dur, vil man forstå, hvad der er på spil.

 

I Lieder Karavanen gennemlytter vi Schuberts lieder – fra A til Z. Det bliver en spændende rejse.

Event Timeslots (2)

Fredag
-

Søndag
-